Velkommen til hjemmesiden om vores feriebolig i 
Cómpeta, Sydspanien
 


Fantastisk udsigt til bjergene og Middelhavet

Swimmingpool  vandring  strand  bjerge  ski  golf  tennis  ridning

Vi har fundet vores dejlige feriebolig i Cómpeta, som er en af de hvide andalusiske bjergbyer i Sydspanien, kun 20 km fra kysten og ca. 50 min. kørsel fra lufthavnen i Málaga. Fra huset er der en helt vidunderlig udsigt til bjergene og Middelhavet.
Huset er på 110 m2 og har stue med spiseafdeling, 3 soveværelser, 2 badeværelser samt køkken og bryggers. Det er ét af 10 rækkehuse i den eksklusive bebyggelse "Las Colmenillas (bikuberne)", som er opført på bjergsiden lige over byen (10 - 15 min. gang til centrum).
 

Til huset, som er i to etager, hører egen have på ca. 50 m2 samt stor balkon. Desuden er der en dejlig fælleshave til rækkehusene med stor swimmingpool. Der er nem adgang til huset ad asfalterede veje og parkeringsplads lige foran huset

Læs mere om huset, Cómpeta og Andalusien her på siderne. Får I lyst til at leje huset for en kortere eller længere periode, hører vi gerne fra jer.

Med venlig hilsen
Lone og Preben Skjoldborg Sottrup

Klik her for at få dit eget GoMINIsite